FÆLLESSKABET
VENTER PÅ DIG

I forbindelse med mit afsluttende bachelorprojekt på VIA Film and Transmedia, producerede min gruppe og jeg en kampagnefilm for Ringkøbing-Skjern Kommune. 

I samarbejde med…

PROJEKTET

I Danmark har hver femte mand ingen at tale fortroligt med, og ensomhed kan have alvorlige konsekvenser for både mental og fysisk sundhed. For at imødekomme denne udfordring samarbejdede vi med Ringkøbing-Skjern Kommune og Forum for Mænds Sundhed om kampagnen “Fællesskabet venter på dig”. Kampagnens formål var at fremhæve de mange unikke fællesskaber i kommunen – både de velkendte og de mere nicheprægede – og inspirere mænd mellem 30-50 år til at opsøge nye sociale relationer og tage det første skridt væk fra eventuel isolation.

Stills_Fællesskabet venter på dig-3
Stills_Fællesskabet venter på dig-7

HANDLING

Vi følger Leif – en mand i 30’erne, klædt i ridderrustning, som kæmper med at finde sin plads i et fællesskab. I en verden, hvor alle bærer uniformer, der repræsenterer deres fritidsinteresser, bevæger Leif sig gennem forskellige scenarier – fra metaldetektorklubber til svømmehaller – uden held. Humoren opstår i de absurde møder mellem Leif og omverdenen. Til sidst finder Leif dog sit fællesskab i en buhurt-klub, hvor ridderrustninger er normen. Filmen viser, at der er plads til alle – uanset hvor nichepræget ens interesser måtte være.

Stills_Fællesskabet venter på dig-13
Stills_Fællesskabet venter på dig-1-2
Stills_Fællesskabet venter på dig-18

BRUGEN AF HUMOR

Humoren i “Fællesskabet venter på dig” bygger på en kombination af overlegenhedshumor, absurditet og karaktertypen “The Loveable Loser.” Leif fremstår som en klassisk underdog, der trods gentagne fejltrin nægter at give op. Gennem humoristiske teknikker som puns, triplets og turnaround jokes formår filmen at skabe empati for Leif og gøre hans rejse både relaterbar og underholdende. Ved at bruge humor som et redskab til at nedbryde sociale barrierer håber vi, at kampagnen kan inspirere målgruppen til at tage del i lokale fællesskaber og derved reducere ensomhed.

MHH05757
MHH06736

CREW

Instruktør: Andreas Løhde Drejer
Producere: Kasper Falkesgaard & Daniel Duus
Fotograf: Jonas Nordberg
B-foto: Morten Holmenlund
Lysmester: Michael Tvermoes
Tonemester: Bertil Kau
MUA & Stylist: Ditte Marie Damvad
Indspilningsleder: Kasper Falkesgaard
Produktionsleder: Daniel Duus
Produktionsassistent:
Nanna Duus & Morten Holmenlund
Manuskript: Andreas Løhde Drejer
Klipper: Andreas Løhde Drejer
Colorgrader: Jonas Nordberg
Grafik: Daniel Duus
Konceptudvikling:
Andreas Løhde Drejer, Kasper Falkesgaard, Daniel Duus & Jonas Nordberg

CAST
Leif: Mikkel Aarestrup

Stor tak til alle statister!

Håndboldspiller & Metaldetektorjæger: Jørgen Bukholt
Svømmetræner & Metaldetektorjæger: Mona Hindhede
Svømmere: Familien Barta
Bowler: Jette Kjærgaard
Biavler: Morten Holmenlund
Buhurt Forening: Broderskabet Sons of Haddock

I samarbejde med og støtte fra @ringkobingskjernkommune & @via_film_and_transmedia
#FilmNaturensRige

Stor tak til støtte og sparring fra:

Dorthe fra Vestkystens Gårdbutik
Anton fra Lem Svømmehal
Jimmy fra Brugsen Kloster
Dina fra Brogaarden Kulturvæksthust
Forum for Mænds Sundhed
Filmkonsulent Rebecca Molders